I forårsmånederne fra marts til maj fik markant færre danskere stillet diagnosen kræft. Kræftens Bekæmpelse er bekymrede for, at det får konsekvenser for patienterne. Modelfoto: Tomas Bertelsen.

I en netop offentliggjort undersøgelse viser forskere fra Kræftens Bekæmpelse, at der fra marts til maj i år, var cirka 33 pct. færre danskere, der fik diagnosen kræft, sammenlignet med gennemsnittet af de foregående fem år over den samme periode. En nedgang, der svarer til cirka 2.800 færre nye diagnoser. 

Der er ingen grund til at tro, at færre har fået kræft, det skyldes snarere, at sygdommen er opdaget hos færre. Og de mulige konsekvenser det kan få, bekymrer Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker.

- Det store fald risikerer at få alvorlige konsekvenser for de mennesker, der ikke er kommet i behandling i tide og for deres familier. Kræft behandles jo mest effektivt, når den opdages og behandles tidligt. Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen ønskede ellers udtrykkeligt, at kræft og andre livstruende sygdomme fortsat skulle behandles som normalt. Kræft holder ikke pause under corona, og patienternes rettigheder er de samme, siger Jesper Fisker.

Faldet i diagnoser under forårets corona lockdown er voldsomt stort og bekymrende, mener Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse. Foto: Tomas Bertelsen.

Den nye undersøgelse viser, at faldet i nye diagnoser er nogenlunde ens på tværs af køn, alder og kræfttype og ses altså for både de mest livstruende kræftformer som for de, der typisk har en bedre prognose.

Tallene er værre end frygtet
Mens Danmark lukkede ned i foråret, blev sundhedsvæsenets tilbud om eksempelvis screening opretholdt for netop at sikre, at nye kræfttilfælde blev opdaget så hurtigt som muligt. Med det udgangspunkt er de nye tal særligt overraskende:

- Det er et voldsomt stort og bekymrende fald i antallet af diagnoser. Det er faktisk gået værre end frygtet, siger Jesper Fisker.

Alvoren i tallene i den nye undersøgelse understøttes af en supplerende beregning, Kræftens Bekæmpelse har udført. Den viser, at sammenlignet med perioden umiddelbart før lockdown, skete der fra marts-maj et samlet fald i antallet af henvisninger til kræftpakkeforløb på i alt 7.126 færre henvisninger svarende til en reduktion på 19.6 pct. 

Gå til lægen ved symptomer
Den nye undersøgelse kan ikke vise årsagen til faldet i nye diagnoser, men der kan være flere årsager: 

- Vi ved, at nogle patienter har afholdt sig fra at opsøge læge af frygt for corona, eller fordi de ikke ville belaste sundhedsvæsenet. Mit råd er, at man skal gå til lægen, hvis man mærker symptomer, der kan være kræft. Vi kender også til eksempler, hvor praktiserende læger ikke har villet undersøge patienter, der har henvendt sig. Det bør man som patient klage over, for det har aldrig været meningen med forholdsreglerne, siger Jesper Fisker.

Jesper Fisker opfordrer sundhedsvæsenet til at sætte alle sejl til for at få indhentet den store nedgang.

Gå til lægen, hvis du oplever en af de 7 tegn på kræft

Den nye undersøgelse er offentliggjort her: Skovlund CW.: Hidden morbidities; Drop in cancer diagnoses during the COVID-19 pandemic in Denmark. Acta Oncologica. Published online Dec 07, 2020

Læs også tre patienters oplevelser:

69-årige Bjarne: ’Lægen så mig via video og sagde, at jeg havde halsbetændelse. Men det viste sig at være kræft.’

Fakta om de nye tal:

Den nye undersøgelse opgør antallet af nye kræfttilfælde i Danmark for månederne marts til maj 2020. Hver måned – og hele perioden samlet – er sammenlignet med gennemsnittet af ny-diagnosticerede kræfttilfælde for de tilsvarende måneder i de foregående fem år (2015-2019). 

Undersøgelsen er baseret på tal fra Landspatientregisteret og Cancerregisteret. 

Faldet i ny-diagnosticerede kræfttilfælde ses også hos en række andre lande, der har lavet lignende opgørelser eksempelvis Storbritannien, USA, Holland, Norge, Sverige og Nord-Irland. I England vurderer forskere, at forsinkelserne i kræftdiagnose under COVID19-pandemien her vil medføre en forringet 5 års overlevelse på mellem 5-17 pct, for de fire store kræftformer: brystkræft, lungekræft, tarmkræft og kræft i spiserøret.