Eksempel på hvordan arrangementer vises i kalenderen på cancer.dk
I finder kalenderen her, hvor I kan oprette alle typer af arrangementer for jeres lokalforening. Det er særligt vigtigt ift. arrangementer/hold for kræftpatienter. Det kan f.eks være café for kræftramte eller yogahold.
Hvorfor skal vi bruge kalenderen?
På den måde øges kendskabet til arrangementet, og I undgår at håndtere private informationer via jeres offentlige mail, som f.eks. hotmail. Via kalenderfunktionen får vi adgang til en GDPR-sikker deltagerliste.
Sådan opretter I et arrangement
På frivillig.dk findes en guide til, hvordan man opretter arrangementer i kalenderen. Du kan altid henvende dig til din områdekonsulent, hvis du er i tvivl om, hvordan man gør eller har andre spørgsmål i relation til kalenderfunktionen på cancer.dk.
Guiden til oprettelse af arrangementer finder du på frivillig.dk efter log in i jeres lokalforeningsgruppe under praktisk information og praktisk & skabeloner.