Der er behov for bedre rådgivning til lungekræftpatienter. Modelfoto fra Colourbox.

Det kan være svært at vende tilbage til en normal hverdag efter et behandlingsforløb for kræft. For eksempel oplever en del lungekræftpatienter problemer i forhold til at starte på arbejde igen, og der er også mange, som ikke føler sig godt nok klædt på til at opdage eventuelle tilbagefald. Det viser Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse.

Det er kun en lille gruppe lungekræftpatienter, der har svaret på spørgsmål om arbejdsmarkedet i barometerundersøgelsen, så svarene på det område skal bruges med forsigtighed. Men de svar, der er indkommet, peger i en retning, som kalder på opmærksomhed fra systemernes side. Måske skal lungekræftpatienter hjælpes bedre på vej, når vi taler forhold, der vedrører arbejdslivet.

Patienter mangler rådgivning
Kun ganske få lungekræftpatienter svarer i undersøgelsen, at de følte sig klar til at genoptage deres arbejde, da de rent faktisk vendte tilbage til arbejdet. Hver femte lungekræftpatient peger på, at de har oplevet problemer med deres sygemelding - enten i forhold til arbejdet eller a-kassen.

Derudover peger tre ud af fire lungekræftpatienter på, at de havde brug for rådgivning, efter de var færdigbehandlede. Det gælder rådgivning i forhold til arbejdsmæssige forhold (eksempelvis vedrørende nedsat tid, sygemelding m.v.).

Desværre konstaterer halvdelen af de adspurgte lungekræftpatienter i barometerundersøgelsen, at de efter endt behandling ikke har fået den rådgivning, de havde behov for.

Usikre på tegn på tilbagefald
Udover problemerne i forhold til arbejdsmarkedet, er der også en del lungekræftpatienter, som ikke ved nok om, hvordan de skal holde øje med tilbagefald. Den manglende viden kan meget vel skabe unødvendig angst og bekymring.

Hver tredje lungekræftpatient ved slet ikke, hvilke symptomer der kan være tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Læg dertil, at hver anden lungekræftpatient er usikker på, hvilke symptomer, der kan være tegn på tilbagefald.

Faktisk er det kun 17 procent af lungekræftpatienterne, som siger at de i høj grad kender til de symptomer, de skal være opmærksomme på.

Det ringe kendskab til, hvilke symptomer der kan være tegn på at kræftsygdommen er vendt tilbage, og som man derfor skal være opmærksom på, er naturligvis med til at skabe usikkerhed. Samtidig kan det forårsage, at der ventes for længe med at tage kontakt til de sundhedsansvarlige, når alarmsymptomer dukker op.

Mere opmærksomhed på behov er påkrævet
På baggrund af svarene i barometerundersøgelsen ser det ud til, at der er behov for at tage lungekræftpatienterne bedre i hånden efter endt behandling.

Allerede i forbindelse med behandlingen er det derfor vigtigt, at de sundhedsprofessionelle sikrer sig, at lungekræftpatienterne er opmærksomme på de symptomer, der kan være tegn på tilbagefald. Det må overvejes, hvorledes man bedre kan målrette kommunikation i forhold til målgruppen.

Det er ligeledes afgørende, at regionerne får orienteret kommunerne om, hvilken fysisk situation man står i som lungekræftpatient, der har afsluttet sin behandling. Kommunerne er centrale vedrørende vurdering af borgerens situation i forhold til arbejdsmarkedet.

Ved at være mere opmærksom på lungekræftpatienternes behov, vil de kunne undgå at skulle bekymre sig unødigt, og de vil være bedre i stand til at kunne reagere på symptomer på tilbagefald.