Luk

Medlemskontingentet er hævet – hvorfor det?

Måske er du allerede blevet stillet ovenstående spørgsmål fra medlemmer i dit lokale område. Er du i tvivl om, hvad du skal svare? Så læs med her.

5. december 2018
Forening og Frivillige

Da delegerede fra lokalforeningerne var samlet til repræsentantskabsmødet i maj måned, blev det vedtaget, at medlemskontingentet skulle stige 30 kr.

Prisen stiger en smule, men effekten er stor

Kontingentet er ikke steget i 2 år, så det er en naturlig udvikling af prisudviklingen. Hvis foreningen skal blive ved med at levere store resultater, så er det nødvendigt at hæve priserne en lille smule.

Varsling

Medlemmer er blevet varslet enten pr. e-mail eller pr. brev. Varslingen er blevet sendt ud minimum 30 dage før betalingsfristen for at sikre, at medlemmer er blevet informeret i god tid.

Hvad går pengene til?

Hver gang Kræftens Bekæmpelse modtager 100 kr., bliver 62 kr. brugt til kræftforskning, 19 kr. bruges til patientstøtte, 16 kr. sættes af til forebyggelse og kun 3 kr. går til administration.

Medlemmerne er uundværlige

Lige fra begyndelsen har Kræftens Bekæmpelses medlemmer betydet utrolig meget for foreningens arbejde. Man er typisk medlem i flere år, og det giver mulighed for at planlægge langsigtet – særligt hvad angår forskningen.