Det nytter, når danskerne støtter Kræftens Bekæmpelse. Med donationerne er det muligt at forske, så vi hele tiden bliver dygtigere til at opdage og behandle kræft. Foto: Tomas Bertelsen.

- Forskning er vejen til en fremtid uden kræft. Derfor støtter Kræftens Bekæmpelse hvert år forskningen med mange millioner. Og når man ser alle de nye projekter, og de resultater de fører med sig år efter år, bliver det tydeligt, hvordan vi skridt for skridt forbedrer overlevelsen, og for nogle kræftformer nedsætter risikoen.

Det siger Mef Nilbert, der er forskningschef for Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse bruger hvert år omkring 60 pct. af budgettet på forskning – et beløb, som i 2019 løb op i imponerende 419 millioner kroner.

I 2020 er pengene blandt andet gået til forskning, som skal forbedre overlevelsen hos de kræftpatienter, der foruden en kræftsygdom også har en psykiatrisk diagnose. Disse patienter har i dag en markant dårligere overlevelse end kræftpatienter uden en psykiatrisk diagnose, uden at det er afklaret hvorfor. Man ved dog, at kræft bliver opdaget senere hos psykiatriske patienter end andre, men hvorfor det sker, og om der er andre forskelle undervejs i behandlingen, ved man ikke med sikkerhed.

Kræftens Bekæmpelses forskningsårsrapport 2020. Grafik: Kræftens Bekæmpelse.

Pengene er også givet til at skabe viden om, hvilke konsekvenser COVID-19 og coronapandemien har for kræftpatienter, de er gået til at oprette Danmarks første nationale forskningscenter for hjernekræft - og til 166 andre spændende, nytænkende og ambitiøse forskningsprojekter, som på hver sin måde er sat i gang for at gøre en forskel for kræftpatienterne. Alt dette kan du læse om i Kræftens Bekæmpelses Forskningsårsrapport 2020:

Rapport: Kræftens Bekæmpelse Forskning 2020

Vigtige fremskridt
Kræft er mange forskellige sygdomme, og det afspejles i forskningsstøtten, som i årets løb er gået til forskning i en bred vifte af kræftformer.

Hjernekræft er dog den enkeltstående kræftform, som i 2020 fik den største økonomisk støtte. Blandt andet i form af det nystartede nationale forskningscenter, der modtog 20 millioner kroner fra Knæk Cancer-indsamlingen.

- Kræft i hjernen adskiller sig fra andre kræftformer, fordi den ofte påvirker patientens personlighed. Der er kommet flere nye behandlingsmuligheder i de senere år, men mest typisk er der tale om en kombination af kirurgi, strålebehandling og kemoterapi. Der er dog stadig en relativt høj risiko for tilbagefald, så der er god brug for mere forskning i denne sygdom, siger Mef Nilbert.

Forskning i netop hjernekræft var også blandt de felter, hvor forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning kom med opløftende resultater i 2020. Blandt andet ved at vise, at et bestemt virus kan spille en vigtig rolle i hjernekræft af typen glioblastom, og at behandling mod virusset måske kan forlænge livet for patienterne. Et andet positivt resultat kom i form af forskning, der gav ny viden om, hvad der sker i hjernekræftceller, når de bliver modstandsdygtige mod strålebehandling.

Begge resultater er små skridt i den rigtige retning mod bedre tilbud til de patienter, der rammes af den livstruende sygdom.

Forskning landet over
I 2020 støttede Kræftens Bekæmpelse forskning over hele landet. Både på universiteter, hospitaler og forskningsinstitutioner. Kræftens Bekæmpelse har også sit eget Center for Kræftforskning på Strandboulevarden i København, hvor 250 forskere fra hele verden hver dag forsker for et liv uden kræft. Og også de har fået en del af danskernes støtte.

Her arbejder forskerne blandt andet for at blive klogere på, hvad der sker på kræftcellernes ydre, i deres membraner, og i cellernes indre – blandt andet i de såkaldte lysosomer, som dels har en funktion med at bortskaffe affald i cellerne, men som også overraskende har vist sig at spille en rolle i cellernes deling. Viden som måske kan bruges til at udvikle nye og mere effektive behandlinger mod en række kræftsygdomme.

- I dag overlever flere dansker deres kræftsygdom, blandt andet takket være forskning. I de senere år er der sket vigtige fremskridt inden for eksempelvis lungekræft, urologisk kræft, æggestokkræft og hæmatologiske sygdomme. I årene der kommer bliver det spændende at følge udviklingen inden for en lang række områder. Blandt andet tidlig diagnostik, strategier rettet mod modstandsdygtig kræft, personlig medicin, nye strategier for kombinationsbehandlinger ved brystkræft, immunterapi af typen CAR-T terapi ved lymfomer og nye behandlingsmuligheder ved myelomatose, siger forskningschef Mef Nilbert.