Luk

Ny designguide: Lav dine egne Stafet For Livet materialer

En ny designguide for Stafet For Livet er klar til dig, der skal i gang med at hverve deltagere og Fightere til den nye sæson.

13. januar 2022
Anne-Marie Juhlin, Frivillig Indsats

En ny sæson af Stafet For Livet 2022 står for døren, og det skal folk i dit lokalområde naturligvis vide, så vi kan få deltagere og Fightere med på stafetten. Det er her den nye designguide kommer ind i billedet.

Mangler du en folder eller flyer til at præsentere jeres kommende stafet, eller vil du lave en flot plakat og samtidig lægge et godt opslag på Facebook? Du kan lave det hele i designguiden - og det er let at gå til.

I Kræftens Bekæmpelse er vi gået i luften med ny designlinje for hele foreningen og designguide til alle frivillige. Stafet For Livet har dog fået sit helt eget univers i designguiden, og her kan du lave dine egne materialer, fx plakater, flyers og skilte og downloade dem i trykklare PDF-filer.

Inden du kan gå i gang med at lave dine egne materialer, skal du oprettes som bruger. Læs mere her og få adgang:

Designguide for Stafet For Livet