Deltag i webinaret og få indblik i arveretsadvokaternes faglige viden og bliv klogere på, hvad du skal være særligt opmærksom på i din livssituation.
Efterårets kampagne om arv og testamente er i gang, og i den anledning kan du komme til webinar om arv, testamente og fremtidsfuldmagt. Det er første gang vi tilbyder et live webinar, hvor Kræftens Bekæmpelses dygtige arveretsadvokater Charlotte Hjeds og Karin Suhr Pullen deler ud af deres faglige viden om arveloven, og hvor deltagerne har mulighed for at stille skriftlige spørgsmål undervejs.
Relevant for alle
Formålet med webinaret er at nå ud til endnu flere, som er nysgerrige på arvereglerne og ønsker viden om, hvad de skal være særligt opmærksomme på i netop deres livssituation. Indholdet er relevant uanset om du overvejer at betænke Kræftens Bekæmpelse i dit testamente eller ej. Webinaret er tænkt som et supplement til vores fysiske arveforedrag rundt om i landet og til vores videoer om arvereglerne.
For at deltage i webinaret skal du tilmelde dig på forhånd. Det bliver desuden muligt at gense webinaret efterfølgende i en begrænset periode.
Webinaret foregår online tirsdag den 28. november kl. 17-18, og alle er velkomne til at tilmelde sig – og til at opfordre familie, venner og bekendte til også at deltage.
Arvedonationer gør en stor forskel
Webinaret er en del af Kræftens Bekæmpelses arvemarkedsføring, der også omfatter annoncer på sociale medier, diverse hjemmesider samt indhold på Kræftens Bekæmpelses egne kanaler og nyhedsbreve.
Arveindtægter udgør over en fjerdedel af Kræftens Bekæmpelses indtægter og er derfor helt afgørende for vores vigtige arbejde. Uden arvedonationer ville vi være nødsaget til at reducere vores forskningsindsats, og vi ville ikke kunne oplyse og give gratis støtte til patienter og pårørende i samme omfang som hidtil.
Derfor er det vigtigt, at vi gør opmærksom på, at testamenter er en af de måder, man kan støtte Kræftens Bekæmpelse på, og hvordan man i givet fald gør.
Du kan læse mere om, hvorfor vi kører arvekampagner, og hvad du kan gøre som frivillig ved at logge ind på frivillig.dk og gå ind under ’Frivillige aktiviteter’ og ’Events og indsamling’, hvor du finder Arvekampagnen.
Sig det videre
Hvis du som frivillig møder nogen, der har overvejelser om arv og testamente, så fortæl dem endelig, at de kan bestille arveguiden her og at vores arverådgivere sidder klar til at besvare spørgsmål på tlf. 35 25 77 70 eller mail arv@cancer.dk.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål omkring kampagnen. Skriv eller ring til Dorte Hee på hee@cancer.dk eller tlf. 23 46 23 15.
FAKTA En flersporet kampagne
Efterårets arvekampagne gik i gang tirsdag den 7. november på TV 2’s kanaler, annoncer på print, på diverse hjemmesider, på sociale medier og i Kræftens Bekæmpelses egne kanaler og nyhedsbreve.
Med efterårskampagnen opfordrer vi til at:
Tilmelde sig webinaret om arv, testamente og fremtidsfuldmagt.
Bestille arveguiden enten direkte via cancer.dk/arv, eller ved at teste sin viden i vores arvequiz og derefter bestille arveguiden.
Se 10-minutters videoerne, hvor Charlotte Hjeds forklarer arvereglerne i seks forskellige livssituationer.
Læse historien om Aleksander og hans familie, som har deltaget i weekendophold for kræftramte familier, finansieret af arvedonationer.