På opfodring fra Solkampagnens frivillige, som har haft svært ved at følge med den store efterspørgsel – havde Solkampagnen i år ydermere lavet 100 soltemapakker direkte til institutionerne så pædagogerne kunne afholde et soltema i intuitionen og indføre en solpolitik, der solbeskytter børn og voksne. Det betyder, at Solkampagnens frivillige og pædagogerne i år har lært op mod 15.000 børn om, at være gode venner med solen.
Derudover har mange frivillige været aktive med Solkampagnens budskaber og materialer til Stafet for livet landet over, på Roskilde Festival og mange andre steder, hvor danskerne med fordel kunne mindes om god soladfærd i det gode vejr. Der er i alt afholdt mere end 150 solevents landet over.
I år var også det første år med en række nye sol-materialer, herunder en ny børnebog, nye DIY hatte mv. til de mindste. Disse er lavet ud fra ønsker fra Solkampagnens frivillige og børnebogen med hjælp fra frivillige. De er blevet rigtig godt modtaget og lever nu deres egne liv i institutionerne.
Solkampagnens sekretariat vil gerne takke alle Solkampagnens frivillige for en rigtig flot indsats i 2018 og håber I vil være med igen næste år.
Mange hilsner
Solkampagnen