Luk

Dansk kræftoverlevelse som i de øvrige nordiske lande

Danmark har i mange år haltet efter de øvrige nordiske lande, hvad angår kræftoverlevelse. Nu er billedet ved at vende. Danmark har endda opnået nogle af de højeste overlevelsesrater i Norden, når det gælder tyktarmskræft, endetarmskræft og modermærkekræft. Men vi er stadigvæk bagud, hvad angår overlevelse på en række kræftformer.

24. januar 2022
Ib Lindstrøm, Patientstøtte & Frivillig Indsats
Seng og kemoterapi

Den danske kræftoverlevelse er nu inden for flere kræftformer på niveau med, hvad vi ser i de øvrige nordiske lande. Det viser data fra NORDCAN, der er en database over kræftstatistik for Danmark og de øvrige nordiske lande.

I mange år har Danmarks ellers haltet bagud i forhold til kræftoverlevelsen i de øvrige nordiske lande, nærmest uanset, hvilken kræftform der var tale om. 

Det synes imidlertid at være ved at rette sig. Hvad angår flere kræftdiagnoser kan Danmark nu måle sig med de øvrige nordiske lande. Senest har Danmark endda opnået nogle af de højeste overlevelsesrater i Norden, når det gælder tyktarmskræft, endetarmskræft og modermærkekræft.

Men der er fortsat kræftformer, hvor Danmark ligger i bagerste felt.

Forsker med pipette

Flere årsager til bedre overlevelse

Årsagerne til, at tallene for overlevelse retter sig er på flere områder velkendte for Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg.  For regionsudvalgene har selv været med til at presse på for at få tiltag, som fremmer overlevelsen, blandt andet de såkaldte kræftpakker. Kræftpakkerne betyder, at man ved kræftmistanke og efterfølgende behandling skal udredes og behandles inden for en veldefineret periode, hvor kun faglig begrundet ventetid accepteres.

En anden årsag til den forbedrede overlevelse er, at der gennem årene er arbejdet på at sikre screeningsprogrammer, rettet mod tidligt at opdage kræft eller forstadier til kræft. Læg dertil de løbende initiativer rettet mod at få danskerne til at møde op, når de inviteres til screening

Den diagnostiske kapacitet og formåen er ligeledes blevet bedre. Eksempelvis er antallet af CT-scanninger steget betydelig. I de seneste fem år er der alene en generel stigning i CT-scanninger på over 20 procent.

Siden 2000 har vi fået 4 kræftplaner indeholdende økonomi og anvisninger af handlinger, som eksempelvis de ovenfor nævnte.

Så en vifte af tiltag ligger bag den forbedrede overlevelse.

Mennesker på vej til metro

Det kan blive bedre endnu

Men der ligger fortsat et arbejde forude, herunder også for Kræftens Bekæmpelse regionsudvalg, for at sikre, at endnu flere kommer til at overleve en kræftsygdom. Vi skal have samme overlevelse som i de bedste nordiske lande uanset, hvilken kræftform vi taler om.

Derfor skal endnu flere til at møde op, når de inviteres til screening.

Andelen, der kommer igennem et pakkeforløb inden for pakkens forløbsmålet, skal hæves.

Flere borgere og patienter skal tilbydes hjælp til rygestop. Vi ved at forskelle i rygeadfærd på tværs af uddannelsesgrupperne er årsag til 60-62 pct. af uligheden i kræftdødelighed mellem uddannelsesgrupperne.

Bekæmpelse af social ulighed er centralt for vi ved, at klarer man sig godt i livet - uddannelsesmæssigt, socialt med videre - klarer man sig ofte også bedre som kræftpatient. Det gælder både under udredning og behandling, ligesom der også er udsigt til mere rehabilitering.

Og vi må ikke glemme rehabiliteringsdelen, som ud over at sikre bedst mulig livskvalitet for de, der overlever kræft, også kan have betydning for blandt andet risiko for tilbagefald. Rehabiliteringen skal styrkes.

Der er altså fortsat mange steder at tage fat. For Danmark skal naturligvis, når vi taler overlevelse, være på niveau med de førende nordiske lande uanset kræftform.