Özlem Cekic giver konkrete råd til, hvordan man kan få en ligeværdig dialog med mennesker, man er uenig med. Foto: Vita Korsgaard

I slutningen af maj holder Kræftens Bekæmpelse for første gang Demokratidage. Hen over to uger vil frivillige invitere folketingspolitikere til dialogmøder for at sætte fokus på forebyggelse af kræft blandt børn og unge.  

Det er utrolig flot og anerkendelsesværdigt, at frivillige vil invitere til dialogmøder med politikere, mener Özlem Cekic, der er tidligere folketingspolitiker og generalsekretær i foreningen Brobyggerne, Center for Dialogkaffe. Hun roser samtidig, at frivillige vil arbejde for at skabe de bedste rammer for dialogen.

Få Özlems konkrete råd til dialog
Özlem Cekic har sagt ja til at klæde de frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, der skal deltage i Demokratidage, på til at tale med politikerne. Det sker på en kursusdag i maj.

Men da alle frivilllige, der arbejder med kræftsagen politisk, kan have gavn af hendes viden, giver hun her seks gode råd til, hvordan man skaber rammerne for den bedst mulige dialog.

- Demokratiets allerstærkeste redskab er dialog. Mange tror, at fred skyldes, at der ikke er uenighed. Fred skyldes, at man har lært at håndtere sin uenighed. Derfor kræver fred, at vi taler sammen. Det kræver, at man også taler med dem, man er uenige med, siger hun.

SEKS GODE RÅD: Sådan skaber I dialog

1. Start med at anerkende viljen til dialog
Indled dialogmødet med at vise, at du værdsætter, at den anden person også er interesseret i dialog.

- Lige så dejligt, det er at blive anerkendt selv, lige så generøs skal man være til at anerkende den andens vilje til dialog. Jeg anbefaler, at man indleder mødet med det, for det skaber en utroligt positiv stemning fra begyndelsen, siger hun og bemærker, at det langt fra er muligt at få folkevalgte i tale i alle verdens lande.

- Det er flot, at en folkevalgt bruger tid, energi og ressourcer på at komme til et dialogmøde. Det er ikke en lille ting. Det er rigtig flot, og det skal man selvfølgelig anerkende, råder hun.

2. Opbyg en relation
Vær opmærksom på, at relationen mellem parterne til dialogmødet er mindst lige så vigtig som emnet for mødet.

- Dem man kender, har man større tolerance for og større tiltro til. Kendskab til hinanden er med til at forebygge fordomme. Til et dialogmøde er det lige så vigtigt, at man bruger chancen til at lære hinanden at kende. Man skal være nysgerrig efter, hvorfor han eller hun mener, som han eller hun gør, og spørge ind til, hvad bevæggrundene er, siger Özlem Cekic.

Hun minder om, at politikere også er mennesker med individuelle erfaringer, der er værd at interessere sig for.

- Langt de fleste har sikkert selv børn og kender til rygning-, alkohol- og solarieproblematikker. Måske har de selv haft kræft eller har været pårørende. Det er ikke mennesker, der er ligeglade, men de kan have forskellige tilgange til, hvordan problemerne kan løses, siger hun.

Hun tilføjer, at man sommetider kan nå rigtig langt på et enkelt møde, men ofte er det den langvarige relation og kendskabet til hinanden, der skaber forandring.

- Det kan være, at man forsætter samtalen pr. mail, eller det kan være, at man aftaler noget på mødet, så samtalen fortsætter, siger hun.

3. Husk at lytte
For at kunne opbygge en god relation, er det vigtigt, at du lytter og fokuserer mindre på, hvad du selv vil sige.

Efter 13 års arbejde med at fremme dialog mellem mennesker via Brobyggerne, har Özlem Cekic erfaret, at den sværeste bevægelse er at rejse sig fra sin egen stol og sætte sig i den andens stol.

- Der kan ligge en arrogance i at tro, at der hvor man selv står, altid er det rigtige sted at stå. I mødet med et andet menneske er der en chance for, at man også selv kan blive klogere. Derfor betyder det meget, at man lytter. Hvis man skal forandre verden, skal man bevæge sig selv, siger hun.

Hun opfordrer derfor også til, at man spørger ind, når der er noget, man ikke forstår – eller hvis man mister koncentrationen. Man må gerne melde klart ud, hvis man bliver distraheret og spørge direkte ind til, hvorfor noget er vigtigt. 

- Det er den her oprigtige nysgerrighed, som man skal tage med sig, når man skal lytte. Spørg når du bliver provokeret, og spørg, hvis du går i gang med at motivforske. Spørg med ægte nysgerrighed, siger Özlems Cekic.

4. Hold bolden på egen banehalvdel
Afhold dig fra at sige ’du’, når du taler. Sig i stedet ’jeg’ og hold bolden på egen banehalvdel.

Özlem Cekic opfordrer til, at man øver sig i at starte sine sætninger med formuleringer som for eksempel: Jeg er bekymret for, jeg ønsker, jeg har ambitioner, eller jeg vil gerne have en dialog, og jeg er nysgerrig på din holdning.

- Man kommer meget langt, hvis man ikke siger ’du’, men derimod siger ’jeg’. Hvis man siger ’du’, kan det let bliver opfattet som et angreb. Så vil den anden måske forsvare sig, og så vil dialogen gå i hårdknude, siger Özlem Cekic.

5. Skab en ligeværdig dialog
Husk at ligeværdighed er et nøgleord i forhold til at skabe en oprigtig dialog.

For at få en ligeværdig dialog, er det centralt, at du kigger indad og reflekterer over, hvordan du selv optræder, og hvordan du selv bruger dit sprog. Det er for eksempel værd at tænke over, om det er den politiker, du sidder over for eller dig selv, der muliggør dialogen. 

- Bruger man ord som en nøgle eller en hammer til at slå med? Vil man hele tiden tale, eller vil man også lytte, siger Özlem Cekic som eksempel på spørgsmål, man kan tænke over.

- Jeg vil gerne inspirere til at blive bevidst om eget ansvar i for dialogen i mødet med et andet menneske, siger hun.

6. Kom tilbage på sporet med et smil
Brug smil og humor til at komme tilbage på sporet, hvis du undervejs er kommet til at jokke i spinaten, og for eksempel har fremført dine argumenter lidt for skråsikkert:

- Så smiler man og bruger noget humor. Jeg ville nok bare smile, og sige ’det må du virkelig undskylde, jeg er bare så engageret. Må jeg ikke tage den forfra?’ Det er sjældent, den anden siger nej, siger Özlem Cekic.

Når hun anbefaler at tage humoren alvorligt som dialogredskab, er det fordi, humor brugt rigtigt er et godt kontaktmiddel mellem mennesker. Som Özlem Cekic siger det med reference til en af de største danske komikere Victor Borge:

- Smil er den nemmeste måde at bygge bro på.