Det er ofte adskillige og ubehagelige senfølger, der optræder i tilknytning til behandling for kræft i underlivet. Derfor har man to steder på Sjælland tilbud til de ramte kvinder, som skal forebygge eller lindre de senfølger, som opstår.

Gynækologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde har etableret et sygeplejeambulatorium, hvor kvinder opereret for livmoderkræft tilbydes udredning og vejledning om senfølger. Det sker cirka 8 uger efter operationen. Hos en del kvinder bliver der identificeret senfølger i form af fatigue, seksuelle problemer, inkontinens og lymfødem. Disse kvinder henvises herefter til et relevant tilbud, for eksempel lymfedrænage og kontinenssygeplejerske.

På gynækologisk klinik på Rigshospitalet er der et tilbud om patientundervisning efter behandling for kræft i underlivet, dvs. æggestokkræft, livmoderkræft og livmoderhalskræft. Et tværfagligt team bestående af en læge, en sygeplejerske, en psykolog og en sexolog står for undervisningen. Deltagerne får viden om deres sygdom, forløbet under udredningen og behandlingen, samt hvilke symptomer de må forvente, som en almindelig følge af deres forløb, og hvilke symptomer, de skal reagere og handle på. Kurset giver også en ramme for at tale med andre patienter om de udfordringer, man oplever. 
Alle patienter får et telefonnummer til en specialsygeplejerske, som de kan henvende sig til, hvis der opstår symptomer, som de efter undervisningen ved, at de skal reagere på.

Personale skal uddannes

At der er etableret sådanne tilbud til kvinder med kræft i underlivet, glæder Kræftens Bekæmpelse. Det er ønskeligt at den type tilbud findes i alle regioner ligesom, at den type tilbud også bør forefindes i forhold til andre kræftformer.

Mange kræftpatienter oplever, at de ikke i tilstrækkelig grad orienteres om de senfølger, der kan komme i forbindelse med deres kræftbehandling. Dermed får de heller ikke viden om, hvilke signaler, som de skal reagere på, samt hvilke muligheder, der findes for at behandle disse senfølger. Det kan blandt andet skyldes, at sundhedspersonalet på sygehusene slet og ret mangler viden om, hvordan de skal håndtere senfølger. Der er derfor behov for opkvalificering af sundhedspersonalet, så de kan diagnosticere, behandle og kommunikere med patienter og pårørende om senfølger.

Kommuner skal inddrages

Det er afgørende for at sikre en optimal behandling af senfølger, at der tænkes på tværs af sektorer. Ansvaret for opsporing og behandling af senfølger findes hos både sygehus og almen praksis. Og såvel sygehus, kommune og almen praksis har efterfølgende ansvar for at sikre, at de samarbejder om at give de rette tilbud til kræftpatienten.

Der skal systematisk henvises til relevante kommunale tilbud, så kommunerne får en aktiv rolle i forebyggelse og behandling af senfølger. I kommunen skal de i øvrigt være opmærksomme på, at eksempelvis sagsbehandlere i jobcentre mv., har brug for viden om senfølger, så kræftpatienten herfra kan henvises til udredning og efterfølgende behandling.

Opret senfølge-ambulatorier/klinikker

Som det er nu, oplever mange patienter desværre, at der ikke er henvisnings- og behandlingsmuligheder, når de henvender sig til egen læge eller sygehuset med senfølger. Efter Kræftens Bekæmpelses opfattelse bør der regionalt oprettes senfølgeambulatorier/klinikker, hvor patienter med senfølger kan udredes, behandles eller eventuelt henvises til relevante specialister.

Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg kan være med til fremme etableringen af sådanne tilbud ved at gøre regionerne opmærksomme på problemstillingerne vedrørende senfølger.

Denne artikel bygger på en helt ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse, der sætter fokus på tiltag, der kan lindre eller forebygge nogle af de senfølger som kræftpatienter hyppigt rammes af. Rapporten har titlen "Helbredt, men ikke rask" og kan hentes og læses her.

Denne artikel er en del af RegionsudvalgsNyt, oktober 2018