Psykolog Nina Rottmann fortalte om nogle af de udfordringer, som de tre patientgrupper har til fælles. Foto: Kræftens Bekæmpelse

- Alvorlig sygdom kan føles som at blive kastet ud i ukendt landskab uden et landkort.
Sådan siger Nina Rottmann, der er lektor ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og klinisk psykolog ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (REPHA).

Den 3. november holdt Nina Rottmann foredrag ved et arrangement i Ringsted. Arrangementet satte fokus på mentale følger af alvorlig sygdom og var stablet på benene af lokalafdelinger fra Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen i Ringsted.

En ubuden gæst flytter ind
Selvom alle reagerer individuelt på at få konstateret en alvorlig sygdom, er der ifølge psykolog Nina Rottmann, nogle overordnede træk, der går igen hos de tre grupper.

- Det er fælles for alle, der får kritisk eller kronisk sygdom ind på livet, at det kan føles som en ubuden gæst, der flytter ind. Der er ofte rigtig meget usikkerhed og utryghed involveret, fordi ens hverdag forandrer sig, og måske ved man ikke, hvor diagnosen fører hen, siger Nina Rottmann.

Nina Rottmann forsker blandt andet i psykosociale følger ved at få eller leve med kronisk eller livstruende sygdom.

Større gennemslagskraft
Alle tre patientgrupper var repræsenteret blandt de 65 deltagere til arrangementet i Ringsted, og både patienter og pårørende var at finde til foredraget. Ifølge formanden for Kræftens Bekæmpelse i Ringsted, Birgit Christensen, er det vigtigt at alle tre patientforeninger går sammen om et arrangement som dette, fordi det øger gennemslagskraften.

- Det er tre forskellige sygdomme, vi arbejder med, men de psykosociale udfordringer er meget langt hen af vejen ens. Derfor giver det god mening at samarbejde om et arrangement som dette, siger Birgit Christensen.

Ifølge Nina Rottmann er udfordringer som træthed, bekymringer for hvordan sygdommen påvirker ens familie og forandring i relationer, nogle af dem, som ofte genkendes i alle tre grupper.

- Livet slår nogle krumspring, som gør, at nogle af vores grundlæggende behov for tryghed og kontrol kan blive rystet. Mange er bange for at bebyrde familien med deres sygdom. Nogle oplever, at venskaber forandres, eller at man glider fra hinanden, fordi man har svært ved at forklare, hvordan man har det, siger Nina Rottmann.

Lysglimt i hverdagen
Selvom de tre patientgrupper er forskellige, er der udfordringer, der er ens for personer, som lider af en kritisk sygdom. Nina Rottmann peger på, at særligt utryghed er en faktor, som mange arbejder med.

- Når sygdom eller senfølger er flyttet ind, kan det medføre frygt, tankemylder eller andre reaktioner, så man kan prøve at arbejde på at skabe et rum, hvor man kan opleve tryghed i hverdagen og et afbræk fra sygdommen, siger Nina Rottmann.

Helt konkret kan man anvende en række forskellige strategier til at opsøge tryghed. Det kan blandt andet være mindfulness-øvelser, fysisk aktivitet, at bruge naturen eller bruge tid med dem, man holder af.

- De her strategier fjerner ikke det, der er svært eller udfordrende, men hvis man forestiller sig en vægt, så sørger man for, at der er noget positivt, som opvejer på den anden side. Måske kan man ikke altid fjerne det, fordi der nogle ting, man skal lære at leve med, men der er måske nogle ting, man kan gøre for at få nogle flere lysglimt ind i hverdagen, siger Nina Rottmann.