Det udfordrer balancen at skulle placere venstre fod på det ene tegn, og højre hånd på et andet tegn i Twisterspillet. Foto: De 7 tegn.
Planlægningen af forårets arrangementer er i fuld rundt omkring i landet, og der er mange gode måder at formidle vores budskaber på. Hvis du godt kunne tænke dig at sætte fokus på kampagnen 'De 7 tegn' på en aktiv måde gennem leg og spil, kan du f.eks. arrangere 'De 7 tegn quizudflugt' på det lokale torv eller invitere til et spil 'De 7 tegn Twister' i det lokale sundhedshus.
De 7 tegn-quizudflugten leder deltagerne ud på en rute for at finde de rigtige svar, mens Twisterspillet udfordrer balanceevnen og sætter gang i snakken på en sjov måde, når deltagerne f.eks. skal placere højre hånd på synkebesvær og venstre fod på vægttab.
Danskerne skal kende tegnene
De 7 tegn-kampagnen har siden 2015 arbejdet for at lære danskerne de syv mest almindelige tegn på kræft at kende - og tage til lægen, hvis de oplever dem på egen krop. Det gør en forskel at komme hurtigt af sted, for jo tidligere kræftsygdom bliver opdaget, jo bedre er muligheden for at blive rask.
Sidste år var De 7 tegn-aktiviteterne med på 72 af landets 74 Stafet For Livet, og de blev taget rigtig godt i mod af både stafetfrivillige- og deltagere. Materialet er derfor med på stafetterne igen i år.
Sådan bestilles materialet
Aktiviteterne kan også sagtens bruges til andre arrangementer, og alle materialerne kan bestilles under ”Materialebestilling” i De 7 tegn-gruppen på frivillig.dk.
Ring eller skriv til Julie Mortensen, hvis du har spørgsmål (35 25 76 86 / jum@cancer.dk).
Du kan læse mere om De 7 tegn her.