Tilmeldingen til dette års repræsentantskabsmøde er åben.
Er du nysgerrig efter at se programmet for i år, eller har du lyst til at stille op til hovedbestyrelsen? Så kan du nu læse mere under menupunktet 'Repræsentantskabsmøde 2022' her på frivillig.dk. Vær opmærksom på at du skal være logget ind for at kunne se menupunktet. På siden kan du blandt andet se programmet, læse om opstilling til hovedbestyrelsen og finde diverse praktiske informationer.
Hvem kan deltage?
Mødet er for hovedbestyrelse, regionsudvalg, lokalforeninger samt relevante medarbejdere og eksterne gæster. For at kunne tilmelde dig skal du først have aftalt din deltagelse med de øvrige frivillige i din lokalforening eller dit regionsudvalg.
I uge 12 blev der sendt invitationer ud til alle lokalforeningsformænd, regionsudvalgsformænd og hovedbestyrelsesmedlemmer. I aftaler selv internt, hvem der skal repræsentere netop jeres lokalforening eller regionsudvalg.
Har du spørgsmål, kan du som altid kontakte frivillig@cancer.dk