Luk

Stafet For Livet og De 7 tegn

På årets stafetter kan frivillige arbejde med De 7 tegn-kampagnen på en ny måde. De 7 tegn er allerede en fast del af oplysningsteltet på de fleste stafetter, og i år er tanken at gøre det lettere at få kampagnen ud og leve på pladsen også. I tæt samarbejde med stafetfrivillige er der derfor udviklet De 7 tegn-aktiviteter skræddersyet til Stafet for Livet.

21. februar 2018
Julie Mortensen, De 7 tegn

Stafetfrivillige kan i år tilbyde stafetdeltagerne særlige De 7 tegn-spil, som kan sætte gang i snakken om symptomer på kræft. Ligesom stafetdeltagere, når de går ude på ruten, kan deltage i en De 7 tegn-quiz, hvor svarene skal findes langs ruten.

Det er også oplagt for lokalforeninger at bruge materialerne til lokale arrangementer, hvor man gerne vil sætte fokus på kendskabet til symptomer på kræft på en sjov og anderledes måde.

Vi forventer at materialepakkerne vil blive bestilt af en række stafetter landet over, og det kan derfor være en god idé at lokalforeningerne koordinerer med stafetfrivillige, så materialerne genbruges i flere forskellige lokale sammenhænge også udover stafetterne.

Materialerne vil forventeligt være klar til bestilling i midten af april, så de første stafetter i maj måned kan have dem med. I vil få besked så snart materialerne er klar til bestilling.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte projektmedarbejder Julie Hedegaard Mortensen på jum@cancer.dk eller tlf. 35 25 76 86