Vi håber, at rigtig mange har lyst til at samle ind for Kræftens Bekæmpelse søndag den 29. marts. Foto: Nille Gry Klinge.
Brug 3 timer på at gøre en kæmpe forskel. Meld dig som indsamler og vis flaget søndag den 29. marts.
Det er budskabet, når vi fra i dag går ud og opfordrer danskerne til at hjælpe os med at samle ind til Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling.
De kommende uger vil der løbende blive lagt videoer op - hovedsageligt på de sociale medier - og I er meget velkomne til at dele dem, så vi kommer så bredt ud som muligt.
Man kan melde sig som indsamler her.
Del jeres erfaringer med hinanden
Det er også muligt at følge landsindsamlingen og mødes med andre frivillige på Facebook, så I kan dele tips og tricks.
Der er oprettet en privat gruppe for indsamlingslederne - altså jer, der er kampagneledere eller distriktsledere. Her kan I udveksle erfaringer og gode ideer til hvervearbejdet, hvordan I får opmærksomhed lokalt og får aftaler på plads med sponsorer. Find gruppen for indsamlingsledere her.
Inviter også gerne andre til at deltage i landsindsamlingen på eventsitet på Facebook.
Har du spørgsmål omkring landsindsamlingen, kan du kontakte os på landsindsamling@cancer.dk eller tlf. 35 25 75 03.