Bamselotteriet sælges til fordel for Kræft er ikke for børn - Kræftens Bekæmpelses kampagne for børn og unge ramt af kræft. Vi går i gang med at sælge lodderne sælges fra den 11. april og frem til den 29. september, men du kan bestille lodderne allerede nu.
Bestem selv, hvad pengene skal gå til
Du kan sælge lodderne som frivillig, og du bestemmer selv om provisionen fra salget af lodderne skal gå til 'Kræft er ikke for børn'-kampagnen – eller til f.eks. til din lokalforening, din lokale Stafet For Livet eller et tredje formål.
Lodderne koster 40 kroner stykket, og du tjener 16 kroner for hvert solgt lod. Alle usolgte lodder kan sendes retur efter salgsperioden, og du afregner først, når du har solgt lodderne. Så du behøver ikke lægge ud for lodderne.
Sig det videre
Bamselotteriet er en oplagt måde, hvorpå at f.eks. din lokalforening kan tjene penge til det lokale arbejde og samtidig støtte Kræftens Bekæmpelses indsats for børn. Det kan også være, at du kender en skoleklasse eller en idrætsforening eller lignende, som har brug for at tjene penge til en lejrtur eller udstyr - så tip dem endelig om Bamselotteriet.
Hovedpræmien i lotteriet er en Kia Picanto Prestige, og i alt er der mere end 100 gevinster, bl.a. gavekort til Elgiganten, Hotel Vejlefjord, Bobles, Rema 1000, Bones mm.
Bamselotteriet udbydes af Støttekomiteen af 2019 til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Overskuddet går til arbejdet med forskning, forebyggelse og patientstøtte i relation til børn og unge.
Læs mere og bestil lodder her: