’Det har været en fornøjelse endnu en gang at se hvor stort og flot stykke arbejde, I ude i landet har gjort som kampagneledere, assistenter, distriktsledere og hjælpere har gjort for at få landsindsamlingen til at lykkes. ’ siger Charlotte Gerhauge, afdelingschef for Forening og Frivillige i Kræftens Bekæmpelse, og hun fortsætter:
’Desuden har der været meget synlighed om vores indsamling: Vi sendte Facebook-Live med stor succes, og der er rigtig mange omtaler af landsindsamlingen i medierne over hele landet med lokale indsamlingsresultater osv. Alt sammen bidrager til at understøtte og forstærke kendskabet til foreningen, så danskerne ved, at de kan hente hjælp hos os, hvis de bliver ramt af kræft, og så de har lyst til at støtte forskning, forebyggelse og patientstøtte med medlemskab, donationer eller frivillig indsats.
Landsindsamlingen kræver masser af planlægning og koordinering. Rigtig mange af jer har været i gang i månedsvis inden kulminationen i søndags.
Uden jer ingen landsindsamling! Stort tak herfra’, slutter Charlotte Gerhauge.
Ind til videre er pengene fra indsamlingsbøtterne, sms, MobilePay og donerede beløb fra erhvervslivet talt op. Oveni kommer det beløb, danskerne har givet via girokort, bankoverførsel og sms. Det tælles op senere.
De indsamlede penge er med til at gøre en stor forskel. Hver gang, der samles 100 kroner ind, går 61 kroner til forskning, 20 kroner til patientstøtte, 16 kroner til forebyggelse og tre kroner til administration.
Sidste år blev der på dagen optalt 34,1 millioner kroner, mens det samlede resultat løb op på 35,7 millioner kroner.