Luk

Tusind tak for en god landsindsamling

Jesper Fisker sender en stor tak til alle indsamlingsledere for en flot indsats i forbindelse med Landsindsamlingen. Resultaterne er begyndt at tikke ind, og vores administrerende direktør er overvældet over, hvor godt det ser ud. Se hans videohilsen her.

På trods af at det væltede ned med slud og regn mange steder, gik omkring 14.000 danskere i dag på gaden for at samle ind til kræftsagen. Da de vendte tilbage til indsamlingsstederne, kunne de fortælle et væld af positive historier fra deres ruter, og indsamlingsbøtterne var fyldt godt op. 

Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør Jesper Fisker var også ude at samle ind, og han er overvældet over, hvor godt det ser ud til at være gået med Landsindsamlingen. Se hans videohilsen til alle jer, der har planlagt indsamlingen lokalt. Klik på billedet øverst i artiklen.

Indsamlingen fortsætter nu digitalt. Det endelige resultat bliver derfor først offentliggjort i uge 16, men de første meldinger lyder altså, at det er gået rigtig godt.