Det var lidt af et maratonmøde, hovedbestyrelsen holdt mandag den 22. marts, men der var også mange vigtige punkter på dagsordenen.
Kræftens Bekæmpelses årsregnskab, status på arbejdet med patientansvarlig læge og en plan for vores rådgivninger var et par af emnerne. Derudover blev en trivselsundersøgelse blandt frivillige gennemgået, og hovedbestyrelsen fik også en præsentation af den nye forskningsårsrapport. Det blev desuden drøftet, hvordan vi kan få flere medlemmer i Kræftens Bekæmpelse, og endelig var der fokus på et holdningspapir omkring den palliative indsats.
I videoen ovenfor uddyber Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen punkterne fra hovedbestyrelsesmødet. Du kan se videoen ved at trykke på billedet øverst i artiklen.