Luk

Rekruttering af nye frivillige til kræftsagen

Kræftens Bekæmpelses fællesskab af frivillige tæller 35.000 frivillige - men vi vil gerne være endnu flere, der arbejder til gavn for kræftsagen.

Kommer du i kontakt med personer, der er nysgerrig på, hvordan man kan være frivillig hos os, så kan du altid bede dem kigge på vores side: Bliv frivillig. Her kan de få et overblik over alle vores frivillige aktiviteter.

Både i 2023 og her 2024 har vi lavet kampagner for at gøre opmærksom på vores rolle som frivillig forening og give flere lyst til at være med. Det har blandt andet resulteret i en række film, der fortæller om at være frivillig i vores forening.

Du kan se flere af filmene her

Tag godt imod nye frivillige

Når nye frivillige melder sig på banen, bliver de hjulpet videre til lederen af den aktivitet, de gerne vil deltage i. Frivillige aktivitetsledere landet over er allerede rigtig gode til at tage imod nye frivillige. Men skulle du have brug for støtte undervejs, så kan du bl.a. gøre brug af guiden 'Kom godt i gang' med forslag til, hvordan du kan gribe velkomsten an.